Protamylasse 2018

Protamylasse til 2018

Kartoffelprotamylasse er et biprodukt fra fremstillingen af kartoffelmel. Det er et klorfattigt gødningsprodukt, hvor kvælstofdelen kan forventes udnyttet med 50 %, øvrige næringsstoffer med 90 %.

Protamylasse er godkendt til anvendelse i økologisk produktion.
 

Faktaark om protamylasse

AKS har udarbejdet et faktaark, der giver et hurtigt overblik over mulighederne og fordelene ved at benytte protamylasse som alternativ til handelsgødning.

AKS’ faktaark om protamylasse

 

Protamylassens indhold af næringsstoffer

Protamylassens indhold af næringsstoffer

Vægtfylde 1,22ton pr. m3
Tørstof 34-38 %
Kvælstof, N 16-18 kg pr. ton
Fosfor, P 2-4 kg pr. ton
Kalium, K 40-60 kg pr. ton
Magnesium, Mg 2-4 kg pr. ton
Svovl, S 8-10 kg pr. ton



Deklaration for protamylasse

Det eksakte indhold af næringsstoffer i protamylassen produceret i 2017/18-kampagnen fremgår af nedenstående deklaration.

Deklaration for protamylasse november 2017

 

Tilpas gødningsplanen

For at undgå over-/undergødskning, når protamylassen anvendes til gødskningsformål, er det vigtigt, at gødningsplanen afstemmes efter det deklarerede indhold af næringsstoffer.

Ved gødskning af kartofler er det specielt vigtigt, at doseringen af protamylassen afstemmes efter det deklarerede kaliumindhold i årets protamylasse. Ellers risikerer man, at kartofler enten undergødskes med kalium (stivelsesprocenten bliver lav), eller overgødskes med kalium (stivelsesprocenten bliver lav, grundet luksusoptag).
 

Bestilling til 2018

Bestillingen kan afgives via post eller e-mail:

Hent bestillingsseddel:

Bestilling af protamylasse


Post:
AKS
Tøndervej 3
6520 Toftlund

e-mail: post@a-k-s.dk

Pris: Kontakt Jens Chr. Thuesen, mobil: 61 76 38 53, for information om priser

Betalingsbetingelser for avlere
Faktureringen sker på datoen for levering og/eller udbringning, og betalingen modregnes i restbetaling eller løbende leveringsafregning.
 

Priser for levering og udbringning

Pris for levering
Prisen for levering af protamylasse er 41 kr./ton, uanset om der leveres i forbindelse med udbringning eller til egen gylletank.

Pris for udbringning
Prisen for udbringning udført af AKS er differentieret i forhold til den ønskede mængde pr. hektar. Jens-Chr. Thuesen, koordinerer al udbringning, og kan træffes på mobil: 61 76 38 53.
 

Regler samt vejledning i anvendelse og håndtering

Ifølge Gødningsbekendtgørelsen (BEK nr. 804 af 18/07/2012) skal kvælstofmængden indregnes i gødningsregnskabet med en udnyttelsesgrad på 50 %.

Hent vejledningen i anvendelse og håndtering af kartoffelprotamylasse her:

Vejledning; protamylasse

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK