Leverance

Leverance '17/'18

Kampagnen 2017/18 forventes at starte i uge 35-36.

 

Flexibel levering

På baggrund af et ønske om mere fleksibilitet i den indkaldte mængde bliver indkaldelsen igen til den kommende kampagne gjort variabel. Til 2017/18-kampagnen indkaldes således:

  • Grundtegning svarende til 100 %, dvs. 1 hkg kartofler per andel.

Der er tale om kartofler i ren vægt med 20 % stivelse.

Det er muligt at overlevere sin leveringsret med 10 %. Dette betyder at man har mulighed for at levere op til 110 % og stadig opnå fuld restbetaling.

Leverer man mere end 100 % i kampagnen fratrækkes mængden fra 100 til 110 % i efterfølgende kampagne.

Kartoffeltransport

Som hovedregel sørger fabrikken for transport af kartoflerne (fabriksafhentning) men hver enkelt avler kan også vælge at transportere sine kartofler selv (selvkører-ording).

Fabriksafhentning

Der er indgået transportaftale med “Kudsk & Nissum”, “B. Madsen” og “Peter Schmidt”. Aftalen medfører, at avlerne kan få kørt kartoflerne til en konkurrencedygtig pris.

Krav til afhentningforhold

  • Kartoflerne skal ligge på jævn og fast bund ved fast vej, så læsning af kartoflerne kan ske uden spildtid. Desuden er en plan overflade, der er veldrænet, vigtig af hensyn til at minimere tilførslen af smuds og beskadigelser på kartoflerne ved læsning.
  • 

Chaufførerne skal sikres gode til-/frakørselsforhold, så afhentningen kan foregå gnidningsfrit, uden fastkørsler og skader på lastbilerne, såsom afrevne sidespejle og antenner.
  • På alle ruter vil der forekomme afhentning med sættevogns-træk, hvilket stiller større krav til vendeplads.
  • Køreafstanden fra kartoffelkulen til lastbilen skal være kortest muligt, for at minimere læssetiden. Det kan evt. være nødvendigt at lave huller i læhegn mellem mark og vej samt etablere overkørsler.
  • Såfremt chaufføren vurderer, at tilkørselsforholdene til kulen ikke er i orden, har han lov til køre tomhændet fra afhentningsstedet.


  • Afdækning af kartoffelkulen inden afhentning varetages af avlere, som også skal være chaufføren behjælpelig under læsningen. Chaufføren orienterer avleren mindst et døgn før afhentning.
     

Selvkører-ordning

Avlere, der selv ønsker at varetage transporten af kartofler til fabrikken har mulighed for dette ved at tilmelde sig selvkører-ordningen.

Tilmeldingen til selvkører-ordingen sker via dyrkningskontrakten.
 

Krav til selvkørere

  • Mindstelæs 180 hkg, bortset fra sidste læs i hver levering
  • Ved tilmelding til selvkører-ordningen er man forpligtet til selv at transportere alle sine kartofler igennem hele kampagnen

Med udgangspunkt i fabrikskørsel opkræves alle avlere den samme gennemsnitlige fragtpris. I 2017 er den fastsat til 3,60 kr./hkg. Selvkørere reguleres med udgangspunkt i denne fragtpris.

Se afregningstabel under Afregning.

Vejning

Ved ankomsten til fabrikken vejes kartoflerne, og der udtages to prøver af hvert læs. Denne prøve anvendes til stivelses- og smudsbestemmelse til afregningen. Det fundne smuds fradrages i afregningen og der ydes tillæg/fradrag efter tabellen.

Se tabeller med smudstillæg og -fradrag under Afregning.

På leveringstidspunktet bliver følgende elementer gennemgået:

  1. Kartoflerne skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet.
    Kartoflerne skal være friske og ikke-frosne industrikartofler. Kartoflerne må ikke indeholde rester af pesticid- og tungmetaller og de må ikke være dyrket på genmodificeret læggemateriale. 
  2. Kartoflernes bruttovægt fastslås
    Bruttovægten bestemmes på kontrolleret (efter gældende lovgivning) brovægt. 
  3. Kartoflernes nettovægt fastslås
    Nettovægt bestemmes efter fradrag for smuds og sten. Ved smudsprocent (inkl. sten) over 20 % kan kartoflerne afvises. Det samme gælder ved forekomst af koks, slagger, træ og lignende, såsom store mængder toprester, der giver store problemer i vaskeriet og riverne på fabrikken.
  4. Indhold af mindstekartofler kontrolleres
    Kartoflerne sorteres over en rist med 28 mm x 28 mm huller. Passerer over 30 % af prøven hullerne vil der ske fradrag i afregningen. Det er kun i ganske få tilfælde det påvirker smudsprocenten.
  5. Konstatering af stivelsesindhold
    Kartoflernes stivelsesindhold bestemmes på grundlag af vægten under vand af 5000 gram rene kartofler, som er udtaget repræsentativt af hver vognlæs.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK