Nyheder AKS

Åbent hus på AKS

20.09.2017

Selv vejret viste sig fra den bedste side, da AKS viste den nye fabrik frem for både andelshavere, beboere i Toftlund og andre interesserede søndag d. 10. september.

Arrangementet startede kl. 10, men allerede kl. 9.30 begyndte de første gæster at komme – og der blev ved med at komme mange besøgende i de næste 4 timer. Da arrangementet sluttede officielt kl. 14 havde skønsmæssigt flere end 1.500 gæster været en tur rundt på den nye fabrik, enten på egen hånd eller på en de mange guidede ture, som bestyrelsesmedlemmer og fabrikkens medarbejdere stod for. 

Der var opstillet to store telte, hvor man bl.a. kunne se (og smage) nogle af alle de produkter som AKS’ produkter bliver brugt til. KMC stillede op med medarbejdere, smagsprøver og informationsmateriale, og forklarede hvordan kartoflerne ender med at blive vigtige ingredienser i vingummi, ost, dressing, snacks, dyrefoder osv. 

De fleste gæster sluttede besøget af med øl, vand og pølser i teltene, og det generelle indtryk var, at de mange gæster syntes det var spændende at se fabrikken og høre om vores produkter.   

Alt i alt et vellykket arrangement, hvor vi – på trods af vejerudsigten – endda havde meget sol og ingen regn.

 

 

 

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK