Nyheder AKS

Fantastisk tilslutning til AKS avlermøde d. 20. februar

21.02.2020

Der var fuldt hus til avlermødet på Agerskov Kro torsdag d. 20. februar.

170 avlere mødte op til AKS’ avlermøde på Agerskov Kro for at få en update på sidste kampagne, men også for at få input til kommende kampagne.

Formand Peter C. Petersen bød velkommen og gennemgik ændringer i AKS’s forretningsbetingelser. Derefter orienterede direktør Jens Chr. Jørgensen om fabrikkens udvikling det sidste års tid, og han fortalte samtidigt om hvilke projekter der arbejdes med. Bjarne Thisgaard gennemgik sidste vækstsæson og resultaterne af sidste kampagne, og han gav derefter et indblik i planlægningen af kommende kampagne.

Rasmus Trads fra AKK stod for et spændende indlæg om hvordan og hvornår stivelse opbygges i kartofler.

Niels Bjerre fra Bayer A/S behandlede et meget aktuelt emne angående kommunikation med landbrugets omverden - altså dialogen med hr. og fru Danmark :-)

Over middag havde vi besøg af næstformanden i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, som skulle give os et indblik i landbrugets udfordringer med at have adgang til de fornødne planteværnsmidler.

Christian Feder fra KMC Agro kom med en kort status på, hvor vi aktuelt står i forhold til diverse dispensationsansøgninger på planteværn.

Sidst – men ikke mindst – gav CFO Henrik Borum en fin og rigtig positiv status fra KMC, både om markedssituationen og om de økonomiske nøgletal.

Se eller gense indlægholdernes præsentationer:

Formand Peter C. Petersen, AKS

Agrochef Bjarne Thisgaard, AKS

Agrochef Rasmus Trads, AKK

Niels Bjerre, Bayer

Næstformand Thor Gunnar Kofoed, Landbrug & Fødevarer

Agrochef Chr. Feder, KMC

Agrochef Rasmus Trads fra AKK fortæller om stivelsesindlagring i kartofler.

Thor Gunnar Kofoed, næstformand i Landbrug & Fødevarer, orienterer om landbrugets adgang til planteværnsmidler.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK