Nyheder AKS
Husk din dyrkningskontrakt – indsend senest på onsdag
17.05.2020
Det går rigtigt godt med at få indsendt dyrkningskontrakter, og vi har allerede modtaget ca. halvdelen af kontakterne. Men vi vil meget gerne have de sidste kontrakter i hus til tiden, dvs. senest onsdag d. 20. maj.
Derfor opfordrer vi til at man får udfyldt og indsendt sin dyrkningskontrakt via Avlerinfo Selvbetjening. Det tager kun ganske få minutter at sende kontrakten via sin smartphone, tablet eller computer, og det letter det administrative arbejde på fabrikken, hvis kontrakterne bliver sendt ind rettidigt.
Hvis man har lejet sine andele ud, og dermed ikke skal levere kartofler i kampagnen 2020/21, behøver man ikke at udfylde nogen dyrkningskontrakt.
Men husk, at fabrikken SKAL modtage en udfyldt dyrkningskontrakt hvis man vil levere kartofler i den kommende kampagne.
