Nyheder AKS

Så er Avlerinfo Selvbetjening her!

19.06.2018

Alle de andelshavere i AKM og AKS, som har oplyst en mail-adresse til deres fabrik, har i dag modtaget en mail med personlig adgangskode og brugernavn til app’en Avlerinfo Selvbetjening.

Den nye app er udviklet i et samarbejde mellem AKM, AKS, KMC Granules og KMC Agro, og formålet med app’en er f.eks. at gøre det nemt, hurtigt og effektivt at udfylde og indsende dyrkningskontrakter og lejeaftaler, at modtage og organisere vejesedler og afregninger i kampagnen og at bestille læggekartofler fra KMC Agro – altsammen direkte fra en smartphone eller iPad/tablet.

App’en ligger klar til iPhone/iPad (på Apples App Store) og til Android-telefon/tablet (på Google Play), så den kan hentes ned på din smartphone/iPad/tablet med det samme.

Den første funktion vi tilbyder i app’en er nem indsendelse af dyrkningskontrakten til AKM og AKS for dyrkningsåret 18/19. Den velkomstmail vi har sendt ud til AKM’s og AKS’ andelshavere rummer brugernavn og kodeord, en beskrivelse af app’en og en vejledning til hvordan dyrkningskontrakten indsendes.

Der er gevinster for både andelshavere og for fabrikken som helhed ved at benytte Avlerinfo Selvbetjening. Derfor vil vi gerne opfordre alle AKM’s og AKS’ andelshavere til at hente og bruge Avlerinfo Selvbetjening med det samme. Start med at få sendt dyrkningskontrakten ind så hurtigt som muligt, og senest d. 30. juni.

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK