Protamylasse
Protamylasse – UDSOLGT til sæsonen 20/21
OBS! Hele mængden af protamylasse i sæsonen 20/21 er udsolgt, og der kan ikke bestilles yderligere mængder. Det bliver senere meddelt hvornår det bliver muligt at bestille til sæsonen 21/22.
Kartoffelprotamylasse er et biprodukt fra fremstillingen af kartoffelmel. Det er et klorfattigt gødningsprodukt, hvor kvælstofdelen kan forventes udnyttet med 50 %, de øvrige næringsstoffer kan forventes udnyttet med 90 %.
Protamylasse har et højt indhold af vandopløseligt kali og er dermed en ideel løsning som supplement til gødskning af f.eks. stivelseskartofler, men kan også med fordel anvendes i mange andre afgrøder.
Protamylasse er godkendt til anvendelse i økologisk produktion.
Video om protamylasse
AKS har lavet en video, hvor Peter Thyssen fra Toftlund fortæller om hvordan de bruger protamylasse i deres planteavl.
Vægtfylde | 1,18 ton pr. m3 |
Tørstof | 34 % |
Kvælstof, N | 18 kg pr. ton |
Fosfor, P | 4,4 kg pr. ton |
Kalium, K | 54 kg pr. ton |
Magnesium, Mg | 2,7 kg pr. ton |
Svovl, S | 8 kg pr. ton |
*) Protamylassens indhold af næringsstoffer er et gennemsnit af prøver udtaget i løbet af kampagnen.
Deklarationer for protamylasse
Det eksakte indhold af næringsstoffer i protamylassen produceret i 18/19- og 19/20-kampagnen fremgår af nedenstående deklarationer.
Deklaration for protamylasse januar 2020
Deklaration for protamylasse januar 2019
En del landmænd vælger at få præcisionsudbragt protamylassen direkte på markerne i op til 36 m bredde.
Økonomisk beregning
Pris : 220 kr./ton eller 3,8 kr./kg kali
1,7 ton protamylasse | 375 kr. |
Transport af 1,7 ton x 41 kr. (indenfor 50 km fra fabrikken) | 70 kr. |
Udbringning ved 1,7 ton | 130 kr |
I alt for 100 kg kali pr. ha | 575 kr. |
Eller bland i egen gylle og spar 90 kr. pr. ha | 485 kr. |
Dagspris for øvrige næringsstoffer: ca. 200 kr. pr. ha
Sammenligning ud fra Kornbasens priser
200 kg kali 50: 260 kr. pr 100 kg = 520 kr. pr ha. (eksl. transport og spredning)
400 kg Patentkali: 310 kr. pr. 100 kg = 1240 kr. pr. ha (eksl. transport og spredning)
Priser for levering og udbringning
Pris for levering
Prisen for levering af protamylasse er 41 kr./ton, uanset om der leveres i forbindelse med udbringning eller til egen gylletank.
Pris for udbringning
1 ton/ha =100 kr./ha
1,5 ton/ha =125 kr./ha
2 ton/ha =150 kr./ha
Herefter +25 kr. pr. ha pr. ton i øget dosering
Jens Chr. Thuesen koordinerer al udbringning, og han kan træffes på mobil 6176 3853.
Man kan blande protamylassen i svinegylle, bl.a. for at opnå den rigtige kali-tildeling.
Bestilling – UDSOLGT
OBS! Hele mængden af protamylasse i sæsonen 20/21 er udsolgt, og der kan ikke bestilles yderligere mængder. Det bliver senere meddelt hvornår det bliver muligt at bestille til sæsonen 21/22.
Information om udbringning, pris mm. for protamylasse:
Jens Chr. Thuesen koordinerer al udbringning af protamylasse og besvarer spørgsmål om priser, leveringstidspunkter osv.
Jens Chr. Thuesen
Mobil: 6176 3853
Email: jct@a-k-s.dk
Regler samt vejledning i anvendelse og håndtering
Ifølge Gødningsbekendtgørelsen (BEK nr. 804 af 18/07/2012) skal kvælstofmængden indregnes i gødningsregnskabet med en udnyttelsesgrad på 50 %.
Protamylassen bliver transporteret fra fabrikken til landmændene i tankbiler, hvorfra den f.eks. kan pumpes direkte i gylletanken.
